Historien om Lungo

Efter nogle ugers eftertænksomhed har jeg valgt at dele Lungos historie med jer i håb om at den kan være til inspiration og læring for nogle af jer, der læser dette:

Natten til den 31. maj 2016 kom et skønt kuld guldhamstere til verden. Og det skulle hurtigt vise sig, at der i kuldet var en helt speciel unge: En Dark Grey Satin han. En variant, som jeg havde krydset fingre for at der kom i kuldet, så glæden var stor

10 dage gammel

Drengen voksede op og det viste sig hurtigt at han var kuldets "lillebror". Vægtmæssigt kunne han slet ikke følge med hans søskende, men hvad han ikke havde i størrelse, det havde han i charme. Han var en rigtig sød og nysgerrig fyr og vi nød at følge, at han langsomt voksede til.

​MEN, da han var omkring 25 dage gammel kunne vi se, at halen ikke var som den skulle være. Den krummede mere og mere op langs ryggen og vi måtte erkende, at han havde genfejlen "kinked tail". 
Det er en deformitet, som kan være alt fra en lille deformitet på halen til en større en, som i Lungos tilfælde og som er forbundet med Dark Grey genet. Hvad det nærmere handler om, vil jeg ikke gå dybere ned i her, men i stedet henvise til denne artikel, jeg har været med til at skrive: The issue of kinked tail in syrian hamsters

Ud over den pudsige hale så Lungo ikke ud til at fejle noget, men vi vidste, at det var en dårlig ide at avle videre på en hamster med genet og derfor tog vi den tunge beslutning at Lungo skulle sælges som kæledyr. Heldigvis var der en familie, som kunne se det skønne ved den lille gut og gav ham navnet Lungo og et dejligt hjem. At Lungo skulle kunne få et godt liv trods sin kinked tail var jeg ikke i tvivl om, for jeg har selv haft Libby, som havde en stort set identisk hale og som levede et langt, godt liv og blev over 2 år gammel. 

Et par dage før Lungo flyttede fik han en underlig vane: Han begyndte at dreje rundt om sig selv. Det virkede mest som om han var meget ivrig og ikke vidste, hvad han skulle gøre ved sig selv og vi slog det derfor hen som teenagepjat. Det var jo langt fra hver gang vi snakkede med ham at han gjorde det. 

Lungo har derefter levet godt hos sin nye familie. 
Desværre holdt han ikke op med at løbe i cirkler og hans familie oplevede også, at han løb ind i ting. Han kunne nogle gange være svær at håndtere og var humørmæssigt meget svingende fra at være en kæletrold og til ikke at ønske kontakt. Efter lang tids overvejelse henvendte familien sig til mig, for de synes ikke han havde det godt. Efter nogen snak frem og tilbage blev vi enige om at det bedste for Lungo var at få fred. Den 13. marts fik Lungo derfor fred. 
Hvil i fred du skønne dreng <3


I forbindelse med aflivningen fik vi taget røntgenbilleder af Lungo og disse var både meget forklarende og chokerende:

Dette første billede viser hvad vi allerede vidste: En tydelig kinked tail. 
Der er ingen tvivl om at den hale ikke er knækket ved leg eller lignende, men der er tale om en deformitet i halehvirvlerne. 

Hvad der er mere overraskende viser sig på billede 2:

Her ses tre hak på ryghvirvlen. Det er ikke noget jeg forventede at se på en 1. generations hamster med kinked tail men netop sådan noget jeg frygtede at opleve, hvis jeg avlede videre på en hamster med kinked tail. At det opstår allerede hos ham er et stort chok. 
Men hvad være er: Der ses en tydelig forskel i Lungos to hjernehalvdele. Dette kan forklare den adfærd han udviste. 

At Lungo overlevede og voksede op til at blive en voksen hamster er helt uforståeligt, når man ser de problemer, han har måttet slås med. Han har haft et stærkt hjerte og en vilje af stål! Jeg har altid troet, at hvis hamstere havde sådan nogle handikaps, så ville de ikke være i stand til at overleve særligt længe. Det ville typisk være dem der døde i reden ganske små. Men Lungo ville det anderledes! 

Havde jeg vidst det om Lungo, som jeg ved nu, havde jeg aldrig solgt ham men fået ham aflivet på stedet. Han var jo dømt til aldrig at kunne leve et normalt hamsterliv. Men det er jo nemt at være bagklog og jeg er så taknemmelig for, at Lungo fik en dejlig tid i hans familie, for jeg ved at han var højt elsket og at det var en meget tung beslutning for familien, at sige farvel til ham. Men at vi har gjort det bedste for Lungo, er der ingen tvivl om. Jeg vil her blot sige tak til Familien Hemsen for deres gode og kærlige pleje af Lungo og fordi de gav ham et dejligt liv hos dem. 

Ud over at Lungo havde kinked tail havde han også en anden problematik, som på mystisk vis er opstået her hos mig:
Flere af mine satin hanner fra linjen efter Lindes Ida er ikke blevet særligt gamle. Først mistede jeg Edward Weyse, derefter hans lillebror Spitfire (far til Lungo), hans søn Cappuccino og hans søn Lillehammer. Alle blev kun 5-6 måneder gamle, før de pludselig døde. Hvorfor disse satin hanner skulle have et så kort liv er mig en gåde. De har alle været skønne, kærlige, godmodige drenge, som jeg har haft stor glæde af. Men med Lillehammers bortgang er det nu slut med at avle på den linje. Om dette Satin gen også havde en genetisk defekt? Ja man fristes jo til at tro det, men det bliver aldrig bevist. Og om det har været medvirkende årsag til Lungos problemer kan jeg også kun gætte på. 

Jeg sender mange tanker til kære Lindes Lungo i hamsterhimlen <3 Jeg håber at hans historie vil blive husket og minde alle om, at man skal tage det alvorligt, når ens hamster udviser symptomer på neurologiske forstyrrelser

​Med venlig hilsen Christina